Sponsoreret af TrygFonden & Kræftens Bekæmpelse

Hej igen,

Jeg har indgået et ret anderledes samarbejde, som jeg gerne vil fortælle lidt mere om. I forbinelse med Kræftens bekæmpelse og TrygFondens nye kampagne “Røgfri Fremtid“, vil jeg gerne være med til, at sprede deres budskab og sætte fokus på et så vigtigt og relevant emne i dagens ungdomskultur i Danmark.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har en fælles vision om et røgfrit Danmark i 2030, hvilket jeg synes lyder rigtig fornuftigt. For hvad er egentlig grunden til, at man siger ja tak, til noget der blot medfører negative konsekvenser?

Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv, når jeg knap nok kan gå en kort tur ned af strøget, uden at se en gruppe 14-15 årige med cigaretter frit fremme til alles beskuelse. Mange af jer tænker sikkert.. “JAJA, du ryger da også selv” og “Hold nu kæft hvor er du bare dobbeltmoralsk!!”.. JA, jeg har røget nogle cigaretter og ja indimellem kommer jeg stadig til, at sige ja, når jeg burde sige nej.

Vi unge er så fantastisk gode til, at sige nej. Nej til lektier, nej til gåture med hunden, nej til at rydde op, men en ting vi bare ikke er gode til, er at sige nej til rygning. I dag begynder 8 ud af 10 unge, at ryge regelmæssigt inden de fylder 18. Skræmmende ik? Rygning er gået hen og blevet fællesskabligt og ritualiseret, hvilket gør, at mange unge føler sig udenfor, hvis de ikke hopper med på vognen. Det er jo set mere ned på, hvis man som 15-årig siger nej tak til en cigaret, end hvis man takker ja, hvilket jeg synes, er utroligt svært at forholde mig til.

Hvad tænker du, når du ser et barn med en cigaret mellem læberne? En gravid? Ville du swipe til venstre på tinder, hvis vedkommende var ryger? Ville du stadig købe din daglige pakke, hvis du kunne regne dig frem til, at din årlige cigaret-forbrug lå på over 15.000 kr? Hvad med de fremtidige generationer? Dit barn eller barnebarn? Skulle de sige ja eller nej til rygning?

Kræftens bekæmpelse & TrygFondens nedestående kampagnevideo, sætter en masse tanker i gang hos mig. De har formået at skabe en sjov film, der belyser et ret så skræmmende emne. Vi er i dag, så priviligerede, at vi har magten til, at kunne takke nej, så lad os hjælpe hinanden på vejen til en røgfri fremtid. For så længe vi siger NEJ, er der håb.

Spred budskabet ved at dele videoen med din omgangskreds, for sammen er vi stærkere.

Læs mere om kampagnen på Roegfrifremtid.dk & hjælp med, at sprede budskabet her: Røgfri Fremtid FB video

xoxo,