weekendcollage

Hej søde læsere,

Sikke en hektisk, MEN sindsyg dejlig uge/weekend/pinse jeg har haft! Der er sket så mange spændende ting og jeg føler mig bare helt på toppen.

For en uge siden var jeg til 2. samtale hos Vero Moda på Bestseller Headquarters i Aarhus omkring en SÅ mega spændende salgselevplads. Jeg ville få svar fredag, så jeg ventede spændt. Fredag morgen, efter en hektisk uge i børnehaven, tog Mads og jeg til Kbh, hvor vi senere skulle mødes med resten af min familie, for at nyde Pinsen i hinandens selskab.

Da vi lige var ankommet fik jeg et opkald fra Vero Moda, at jeg havde fået elevpladsen.. IHHH jeg var SÅ glad! Kunne ikke stoppe med at smile. Resten af familien var jo meget spændte på, hvilket svar jeg ville få, meeeeen så snu som jeg nu er, valgte jeg at holde det hemmeligt, indtil de ankom. Da de var kommet godt på plads i lejligheden, hev jeg selvfølgelig en flaske iskolde bobler frem og overraskede dem. Reaktionen var to meget stolte forældre med tårer i øjnene og intet mindre. Vi fejrede naturligvis min elevplads, samt min fars forsinket fødselsdag med god mad og lækre drinks.

Resten af weekenden i Kbh gik med den sædvanlige strøgtur, “sightseeing” og familiehygge med spil og gåture på bedste vis. Søndag tog Mads og jeg hjem, en dag før de andre, for jeg kunne jo på ingen måder, gå glip af Justin Bieber i hjembyen Aarhus! Mandag var jeg afsted til koncerten stort set hele dagen og det var intet mindre end perfekt. Vi stod forrest, lige op til scenen… og ja indenfor 1-2 meters afstand fra Bieber ham selv. Der var der i hvert fald INTET at klage over.

Denne uge arbejder jeg i børnehaven, hvorefter jeg allerede næste uge starter hos Bestseller!!! Jeg glæææææder mig!!! Der kommer nok et indlæg inden længe om hvad det helt præcist er jeg skal.

xoxo,

201703221910380544_sbig